…og dermed skal vi endnu engang høre de samme julesange i forretningerne som vi plejer. Men det behøver vi jo ikke derhjemme!
9 ud af 10 stjerner
Jeg købte i går en lille jule-EP som download. “Uncomplicated Christmassongs” er indspillet af “Hymns From Nineveh” og indeholder fem fantastiske julesange der handler om julen. Der er nemlig mange andre julesange der handler om alt det rundt omkring julen, og aldrig når til kernen – en fødsel i en lille stald i Bethlehem for 2000 år siden.
Gaffa gav den 5 stjerner, så jeg var nødt til at se om der var noget om sagen. Det var der! De fem julesange er pakket ind i sprød fingerspil på guitar, plimren på banjo, en smule bjælder og inderlige sangstemmer. Det er smukke sange, der er storladent arrangeret på den spinkle måde. Jeg er i udgangspunktet skeptisk overfor julesange, da jeg engang har arbejdet i detailhandelen, men den her må jeg indrømme, at jeg har haft på repeat et par timer i dag.
Da jeg for første gang skulle anmelde noget her på bloggen, endte jeg med at bruge en skala fra 1 til 10. Denne lille juleplade får 9 stjerner. Jeg havde givet 10, hvis det var muligt at købe den på et fysisk medie til mine forældre.
Læs Gaffas anmeldelse hvis du er i tvivl, men ellers gå direkte til Klicktrack.com, hvor du kan downloade de ukomplicerede julesange for hele 31 kroner og 60 øre (?). Man kan også finde den på iTunes, men jeg støtter ikke Apple’s forsøg på at opnå monopol på betalte downloads.
Gå eventuelt til DR’s elektriske barometer, hvor du kan stemme en af sangene højere op end den andenplads den er på nu.
Post a Comment