MathiasKirkegaard.dk

Det er vel meget naturligt med et religiøst parti – hvis man altså repræsentere en lovreligion. Ifølge /ritzau/ vil det nye parti “Danmarks Muslimer” samle muslimer fordi de alligevel bliver udskildt som gruppe i debatten. Islam er en lovreligion, og man skal have et parti for at vedtage lovene i Danmark. Så det at stifte et parti med udgangspunkt i medlemmernes islamiske baggrund baggrund er nok sådan set meget naturligt. Så vidt jeg har forstået, så er der også en gruppering i Islam der mener at Sharia mere er personlige retningslinjer der ikke skal ophøjes til lov. Det er vel ikke dem der har stiftet dette religiøst funderede parti?

I introduktionen til partiet på Facebook-siden står der blandt andet: “Vi er en muslimsk folkebevægelse der vil invitere i første omgang oppositionspartierne til dialog, men det stopper ikke her, for vi vil også skabe debatgrupper inden for de forskellige politikområder hvor du og andre muslimer kan sætte jer sammen og diskutere hvordan en rigtigt, positiv og fremadrettet politik skal se ud.”

Partiet definerer sig her som “muslimsk” hvilket kan påstås at være en optrapning i forhold til eksempelvis “består af muslimer”. Der er jo også forskel på at sige at “der er flertal af kristne i landet” og “landet er kristent”. Det sidste er mere ekskluderende. Det er måske ikke noget de har tænkt nærmere over, for på Facebook-gruppen virker de indifferente i forhold til om man overhovedet er muslim.  I partinavnet og i /ritzau/-telegrammet er det en mild form, da man bare definere det hen ad “vi er nogle muslimer der har sat os sammen, fordi at de andre siger at vi er en gruppe”.

I bund og grund virker det dog bare som en provokation: “…at politikerne får en ny aktør at tumle med – sig hej til jeres fobi, sig hej til “Danmarks Muslimer”. Vi er kommet for at ødelægge det billede I tegner af os.”

Så i første omgang tager jeg det nok ikke så tungt. Hvis de kommer i Folketinget vil jeg dog blive bekymret. Ifølge lektor i statskundskab Kasper Møller Hansen (København Universitet) så får de dog svært ved at komme ind, da muslimer i Danmark er meget forskellige, og desuden kan de stemme på profilerede muslimske kandidater i de etablerede partier.

Jeg vil tilføje, at “Danmarks Muslimer” klart fremstår venstreorienterede (bruger begreber som “klassesamfundet”), så borgerlige stemmer bliver svære at kapre. Det bliver interessant at høre reaktioner fra de muslimer der ser Sharia som personlige retningslinjer, og som derfor formentlig taler imod et decideret muslimsk parti. De er dog nok trætte af altid at skulle tage afstand fra alt muligt.