Anmeldelse af “Jæger – i krig med eliten” af Thomas Rathsack
3 ud af 10 stjerner
Da jeg aftjente min værnepligt fik jeg at vide, at vi bagefter kunne få hjælp til at skrive jobansøgninger. Folk med fast ansættelse i uniform har nemlig utroligt svært ved at komme ud i den virkelige verden bagefter. Jobansøgninger skrevet af militærfolk starter gerne noget lignende “Jeg meddeler hermed, at jeg anmoder om at komme i betragtning til den opslåede stilling.” Yes, sir.
Da jeg havde læst “Jæger – i krig med eliten” vidste jeg, at den skulle anmeldes for hvad den er: Et debatindlæg. Det interessante man kan tage med efter at have læst bogen er nemlig; at soldater der er udsendt gerne vil anerkendes for deres indsats. Thomas Rathsack var tilsyneladende soldat fordi han brændte for de skarpe missioner, men harmen kommer op i ham, når anerkendelsen og beundringen fra USA ikke bliver formidlet videre til soldaterne. Men det kunne man godt få plads til i en kronik, for i resten af bogen virker det som om Thomas Rathsack er soldat for hans egen fornøjelses skyld. Dog fornemmer man en fryd over at Talibanerne bliver væltet fra magten, eftersom Thomas Rathsack arbejdede som minerydder i Afghanistan op mod 11. september, og dermed har indgående kendskab til deres måde at lede landet.
Det litterære:
Nu valgte han at skrive en bog i stedet for en kronik, så jeg er nødt til at skrive noget om de litterære kvaliteter. Manden ryster militære forkortelser ud af ærmet. Første gang han bruger en forkortelse forklarer han selvfølgelig hvad den står for. Han forklarer dog ikke HVAD det rent faktisk ER. Hvad er C8 for et våben? Hvad er fordelen ved det? Hvordan ser det ud? Han kunne godt have brugt nogle flere tillægsord.
Han lærer at dræbe – hvad tænker han om det? Hans militære liv er en konkurrence. Hvem løber hurtigst? Hvem skyder bedst? Hvem er i top fem?
Han formår desuden ikke for alvor at formidle spændingen videre. Det eneste tidspunkt hvor man for alvor lever sig ind i situationen, det er når patruljen skal svømme igennem nogle kloakgrøfter for at komme frem til et hus. Men man lever sig kun ind i det som læser, fordi alle i forvejen ved hvordan urin og lort lugter.
Et godt eksempel på sproget i bogen er beskrivelsen af en pige han møder i Irak. Den sluttes af med årets dårligste litterære beskrivelse af sex.:
“Jessica er en køn, udadvendt og intelligent pige. I en alder af kun 26 år er hun både kaptajn i det amerikanske marinekorps og har en universitetsuddannelse i økonomi bag sig. Hendes forældre er fra Puerto Rico, men hun er opvokset i USA. Om natten udarbejder hun efterretningsbriefinger, som hun hver morgen indvier de amerikanske generaler på ambassaden i . Vi bliver glade for hinanden, og i de kommende uger ses vi, så meget arbejdet tillader det. Hun deler en beboelsescontainer med en kvindelig oberst, som arbejder om dagen, hvor Jessica har fri. Så der mødes vi og sludrer. Og lidt til.”
Hele 3 gange i løbet af bogen bliver der indgående rappoteret om adoption af hundehvalpe i krigszonerne. Det er dog ikke relevant på nogen som helst måder for resten af bogen. Hundende bliver bagefter adopteret af familier i Danmark, så man fornemmer, og får direkte at vide, at dyr betyder rigtig meget for Thomas Rathsack. På en måde understreger det bare det nøgterne i bogen. Thomas Rathsack fortæller om det der betyder noget for ham. Det er positivt og efterlader en aura af ærlighed i bogen. Han kan gemme en stribe løgne og overdrivelser i den bog uden vi ville lægge mærke til dem. Bogen virker dog oprigtig nok.
Bogen giver et indblik i hvordan soldaterlivet er, og man lærer på den måde noget om hvordan vores udsendte soldater oplever krigen. Den er relativt kort, og kan således læses på nogle timer. Jeg giver den 3 ud af 10 stjerner.
4 Comments
Jeg er ikke enig i din bedømmelse af bogen, “Jæger – i krig med eliten”. Jeg synes du er urimelig. Du fremhæver et kritikpunkt, som viser, at du ikke har læst selve bogen, men bare en netversion med mangler. Der er nemlig en ordliste med i bogen, hvor der beskrivelser af de faglige ord.
Det kan godt være der ikke er særlig mange tillægsord, men det synes jeg ikke trækker niveauet ned, når jeg tænker på, hvad jeg opfatter bogen som. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes det er vigtig at skelne mellem romaner og bøger, som beskriver virkelige hændelser. Rathsacks bog har ikke til formål, at underholde folk med spændende fortællinger. Den er skrevet for at give os indblik i, hvad det vil sige at være udsendt som top-elitesoldat, og det giver den efter min mening i høj grad et godt indblik i.
Den lave andel af tillægsord fortæller vel også et eller andet sted noget om, hvad det vil sige at være jæger. Jeg kunne forestille mig man ikke har tid og på sin vis er blevet trænet i at holde andre tanker ude af hovedet, som fjerner det totale fokus fra opgaven. Man er i et miljø og det miljø, man er i, må nu engang tilpasse sig.
Nu ved jeg godt nok ikke, hvordan din skala fungerer “med x ud af 10 stjerne, hvor x vel er et helt tal i [0;10]“. Men, hvis under 5 er under middel, er jeg også uenig i din samlede vurdering. Jeg fandt bogen god.
Din server eller dit system kører også efter A(alfa)-tid. Klokken er 17:09 og ikke 16:09.
Ganske kort:
Hans militære baggrund skinner i høj grad igennem. Han skriver nemlig ikke en bog, men afrapporterer (!) derimod en bog. Andre tidligere elitesoldater som blandt andre Chris Ryan kan finde ud af at skrive.
Jeg vil fremhæve, at når det så ikke spændingsbog han skriver (på grund af sproglige mangler), så må man forvente at der til gengæld er noget selvrefleksion. Han MÅ da forhåbentlig have tænkt dybere tanker om erhvervet end, at det ikke er andet end én stor konkurrence for ham.
Det er rigtigt – jeg har ikke læst bogen som den så ud i boghandlen, da jeg skrev anmeldelsen laaang tid før bogen kom så langt. Sproget vil dog ikke blive mere flydende af at man skal slå op i en ordliste.
Sproget rækker ikke til indlevelse – refleksionen rækker ikke til at jeg bliver klogere.
3 ud af 10 stjerner.
Crap book by a crap soldier! He passed all the tests and yet he appears to not possess an ounce of loyalty, honour, integrity and respect for the core and country he is supposed to have served. It illustrates that the Danish Army do not take their time to include selection procedures which identify such vital ingredients. If you really want to, you can physically and mentally train any lame dog beyond belief. The trick is to find the few individuals who possess the right core values and personalities which will serve its people even if it means death.
Since all proper warfare in the past and in the present have been won on the basis of generations of self sacrifice beyond belief, no true elite soldier would want to present themselves as superhuman. Superior warriors recognise human limitations and vulnerabilities both in self and in their enemy (whom they usually respect without ridicule and hate).
No soldier will ever be physically superhuman and only a very few are in spirit. From cover to cover the book is pathetic and the author is a shit writer who through his book has become a below average soldier. How could he be so bloody stupid and sell out, what a manwhore!
RR
One Trackback/Pingback
[...] jeg for første gang skulle anmelde noget her på bloggen, endte jeg med at bruge en skala fra 1 til 10. Denne lille juleplade får 9 [...]
Post a Comment