1) Vær økonomisk ansvarlig i en krisetid. Udfordring: Vi har kun lige over 4% arbejdsløshed, så danskerne skal først forstå at der er krise.

2) Føre klar borgerlig politik, i håb om at danskerne finder ud af at de faktisk har savnet Schlüter. Den borgerlige regering i Sverige formåede at vinde et valg på en klar borgerlig dagsorden. Udfordring: Få den gennemsnitlige vælger til at blive borgerlig.

3) Pendulet svinger den forkerte vej, så der er 1½ år tilbage til at få gennemført alt det som vælgerne aldrig ville godtage i en valgkamp. Forkorte dagpengeperioden, skære ned hvor man kan, få løst Christiania-problemet med fast hånd, måske efterlønnen, stik fagforeningerne en lussing de husker, opret konkurerent til DR’s radiokanaler  osv. osv osv. Udfordring: Få vælgerne til at tilgive VCO, så de kan genvinde magten efter 4 år med Helle og Villy.

+ min seneste statusupdate på Facebook:

“Mathias Schwartz Kirkegaard fejrer at jeg forstod de 20 sider jeg har læst på en time. Jeg skænker mig en cognac. Braastad V.S.O.P.; I den lette ende. Kunne godt have en varmere tone i eftersmagen, men ganske udmærket.”

INFO: Jeg er ved at skrive bachelor-opgave…

Jeg tillader mig at smide en lille nuancering ind her:

Private friskoler er (ofte) idé-baserede, non-profit og alt det der, og er dermed en del af civilsamfundet. Civilsamfundet smører lim i form af engagement og initiativ ud over samfundet, og giver os en følelse af at høre til. De har meget aktive og socialt anlagte forældre, som lægger en masse kræfter i lokalsamfundene. Ofte fungerer friskolerne som medborgerhuse i små byer.  Det burde ikke skoses – men derimod roses.

Private hospitaler er, i bund og grund, grundlagt på grund af business. Jeg har i hvert tilfælde ikke hørt om nogen danske hospitaler der er stiftet af ren næstekærlighed. Dem finder man derimod i mange andre lande, hvor dem der har penge betaler overpris, for at hospitalet også kan give nødtørftig behandling til fattige. De laver social omfordeling når staten ikke magter det – eller vil det.

Denne skelnen optræder eksempelvis ikke i Henrik Sass Larsens udtalelse til DR fra ovennævnte link: “Vi har intet imod privatskoler, private børnehaver, privathospitaler. Fagforeningerne er også private. Det, vi ønsker, er fair og lige betingelser, siger Henrik Sass Larsen.”

Fagforeninger er ligeledes at betragte som en del af civilsamfundet (som politisk bevægelse), og er på den måde ligeledes væsensforskelligt fra danske privathospitaler. Problemet er at socialdemokrater, groft sagt, af ideologiske årsager har to forskellige kategorier: Offentligt (styret af staten) og privat (ikke styret af staten). De har derfor lidt svært ved at forholde sig til idébaserede organisationer – altså dem der gør, det de gør, i privat regi, men ikke gør det for pengenes skyld.

Jeg skal ikke udelukke, at der er et par fagforeningsbosser der ligeledes har problemer med den skelnen, men den diskussion tager jeg en anden dag.

De katolske præster bliver ikke smidt ud af kirken. Den katolske kirke er ifølge katolsk tænkning til for alle der vil være med. Det er svært at forstå for danskere, og en artikel fra berlingske.dk kommer ret godt omkring problematikken. Man forlader kun den katolske kirke hvis man selv ønsker det.

En katolik jeg mødte i weekenden sagde det vel meget godt. Han sagde noget i stilen med: “De skal være velkomne i kirken, men de skal sparkes i røven hver dag”. Det skal de bare have kommunikeret ud til offentligheden. Gerne på denne “folkelige” facon. Jeg ønsker dem held og lykke med det.

Der er mange flere dårlige meningsmålinger i udsigt, for regeringen, så Lars Løkke vil hellere se tiden an end udskrive valg. Med lidt held, og ikke nødvendigvis hårdt arbejde, så stiger de internationale konjunkturer igen, og arbejdsløsheden kan begynde at falde. Han kan KUN vinde et valg hvis økonomien er i bedring. Jeg forudser et valg i efteråret. Ikke tidligere – meget muligt senere.

In connection with the Rectorate’s latest newsletter and, more specifically, the news regarding AU’s participation in the climate awareness initiative, Earth Hour, all lights at AU’s buildings will be switched off on Saturday 27 March in the period from 20.30-21.30PM.

Technically this requires that the Faculty in effect closes its buildings for all personnel during this one hour, in order to ensure that no one triggers the light sensors in the halls of the buildings and thus undermines our commitment to the climate awareness.  We therefore hope and plea that all our employees will respect this commitment and adhere to it in the given period on Saturday.

Please forward this mail to your employees.

Best regards

XXXXXXX

AC-fuldmægtig

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 14, bygning 1327, 3.
8000 Århus C

- – - – - – - – - – - – - – - – -

Når man kun slukker for lyset i en enkelt time, så får det altså ikke kulkraftværket til at skrue ned for strømmen, så jeg håber, at alle udnytter chancen for at få opladet computer, telefon og kamera. Og så virker det altså ualmindeligt ironisk, at man ikke kan være i bygningen da der så er fare for at tænde lyset med vores miljøbevidste sensorer. Det bliver alt, alt, alt for hysterisk. Er den mail satirisk ment? Det håber jeg.

Hele det problem klares forbilledligt (og flot polemisk) af filosoffen Lars Östman, som jeg kun kender fra hans kronik i Berlingeren:

“Problemet ligger i, at kirken i Danmark realpolitisk set er en statskirke, der på den ene side skal leve op til verdslig lov qua den offentlige institution den er, og som på den anden side aldrig kan det, fordi der er tale om religion og tro, som aldrig har kunnet reduceres til blot verdslige spørgsmål om frihed, lighed og broderskab, retfærdighed og ligestilling.”

http://www.berlingske.dk/kronikker/debat-om-homovielser-er-koert-af-sporet

Og så er vi tilbage ved grundproblemet: Integrationen mellem kirke og stat. I staten har man rettigheder, hvilket også er fint nok, og hvilke rettigheder man har defineres i et demokrati af flertallet
Men en kirke skal (ideelt) kun refere til én chef: Nemlig Gud. Det er ikke flertallet der bestemmer, hverken flertallet blandt præster eller flertallet blandt medlemmerne af kirken. Men hvordan finder man så ud hvad chefen (Gud) bestemmer. Man tolker i Bibelen og spørger derudover Helligånden. På DR2 så jeg en uskøn kævleri med folk der diskuterede hvor meget/lidt man skal udvande Bibelen, men ingen snak overhovedet om Helligånden. Sørgeligt (begge fløje). Og så var der lige politikeren Lone Dybkjær der var enig i at det var uhensigtsmæssigt at hun blandede sig, men holdt fast i at det var hendes gode ret, qua Grundloven. Også sørgeligt. Karsten Nissen betonede at nu skulle kirken sætter sig og diskutere internt hvad man gør, fordi man har en 2000 årig erfaring med at finde fælles løsninger. Gid han havde tilføjet “og bede til Gud så han kan vejlede os”.

EDIT:

Jeg er ikke enig i alt Lars Östman skriver:

“For det første er der faktisk mennesker, der ønsker at være med i en forening, som helt bevidst gennem to årtusinder har bekæmpet dem, myrdet, ydmyget og uddrevet dem fra deres forening, dvs. den kristne kirke. Det er et enestående problem, fordi juraen ikke er gearet til at forholde sig til et forhold, hvor den ene part ønsker at være med i en forening, som ikke vil acceptere vedkommende. Juraen er simpelthen for logisk: hvem vil dog være med i en forening, som ikke ønsker medlemsskabet? Jeg tror næppe, at en jøde ønsker medlemskab hos Jonni. Det paradoksale er, at foreningsfriheden således kommer til at kollidere med de selvsamme grundlæggende demokratiske, liberale rettigheder, som den skulle sikre, når spørgsmålet kommer til kirken som offentlig myndighed.”

Lars Östman har nemlig ikke forstået at homoseksuelle nemlig er meget velkomne i kirken. Selv dem (os) der holder sig til, at homoseksualitet er en synd byder dem velkomne. På samme måde som vi byder alle andre syndere (inklusive mig selv) velkommen.

Mathias Schwartz Kirkegaard: “Hi Chris. Are everybody OK? I heard that maybe 400 people have died in the recent clashes. It’s sad.”
Chris Wayas: “Hi Mathias, well, I know a few people that are affected. Right am housing a family of 6 in the small house-villa papito. Calm has returned with the heavy presence of military. Thanx.”
Mathias Schwartz Kirkegaard: “It’s good you have vacant space to help those affected. How is your local lutheran church doing? I know the building burned in 2008, but what about this time?”
Chris Wayas: “Our curch has been burnt dawn completely including the pastor’s house again. How sad! I was there yesterday and the youth were able to save only the new drums, a guitar and power generator.”

Det er ret hårdt at høre om den by jeg holder mere og mere af, nu længere tid jeg er væk fra den. Jeg var der kun 3 måneder i 2006, men de var nok de 3 mest omvæltende og kaotiske måneder i mit liv. Før jeg rejste gav jeg lidt penge (mine sidste US dollars) til at reparere kirkens lydanlæg, men de mistetede alt i branden i 2008. Derfor kan jeg regne ud at det må være et hårdt slag for dem, at de næsten skal starte forfra igen.

Jeg ved godt at der er megen nød og elendighed at samle ind til (eksempelvis i Haiti), men i må gerne forsøge at huske at bede for Jos. Bed for de efterladte og alle de kirkebygninger der skal genopbygges (der plejer at være flere ramte).

Kh
Mathias

Det var angiveligt rundsendte SMS-beskeder der opildnede til vold. Læs lidt mere om urolighederne her:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/8482666.stm

9 ud af 10 stjerner

Jeg købte i går en lille jule-EP som download. “Uncomplicated Christmassongs” er indspillet af “Hymns From Nineveh” og indeholder fem fantastiske julesange der handler om julen. Der er nemlig mange andre julesange der handler om alt det rundt omkring julen, og aldrig når til kernen – en fødsel i en lille stald i Bethlehem for 2000 år siden.

Gaffa gav den 5 stjerner, så jeg var nødt til at se om der var noget om sagen. Det var der! De fem julesange er pakket ind i sprød fingerspil på guitar, plimren på banjo, en smule bjælder og inderlige sangstemmer. Det er smukke sange, der er storladent arrangeret på den spinkle måde. Jeg er i udgangspunktet skeptisk overfor julesange, da jeg engang har arbejdet i detailhandelen, men den her må jeg indrømme, at jeg har haft på repeat et par timer i dag.

Da jeg for første gang skulle anmelde noget her på bloggen, endte jeg med at bruge en skala fra 1 til 10. Denne lille juleplade får 9 stjerner. Jeg havde givet 10, hvis det var muligt at købe den på et fysisk medie til mine forældre.

Læs Gaffas anmeldelse hvis du er i tvivl, men ellers gå direkte til Klicktrack.com, hvor du kan downloade de ukomplicerede julesange for hele 31 kroner og 60 øre (?). Man kan også finde den på iTunes, men jeg støtter ikke Apple’s forsøg på at opnå monopol på betalte downloads.

Gå eventuelt til DR’s elektriske barometer, hvor du kan stemme en af sangene højere op end den andenplads den er på nu.

I introduktionen til partiet på Facebook-siden står der blandt andet: “Vi er en muslimsk folkebevægelse der vil invitere i første omgang oppositionspartierne til dialog, men det stopper ikke her, for vi vil også skabe debatgrupper inden for de forskellige politikområder hvor du og andre muslimer kan sætte jer sammen og diskutere hvordan en rigtigt, positiv og fremadrettet politik skal se ud.”

Partiet definerer sig her som “muslimsk” hvilket kan påstås at være en optrapning i forhold til eksempelvis “består af muslimer”. Der er jo også forskel på at sige at “der er flertal af kristne i landet” og “landet er kristent”. Det sidste er mere ekskluderende. Det er måske ikke noget de har tænkt nærmere over, for på Facebook-gruppen virker de indifferente i forhold til om man overhovedet er muslim.  I partinavnet og i /ritzau/-telegrammet er det en mild form, da man bare definere det hen ad “vi er nogle muslimer der har sat os sammen, fordi at de andre siger at vi er en gruppe”.

I bund og grund virker det dog bare som en provokation: “…at politikerne får en ny aktør at tumle med – sig hej til jeres fobi, sig hej til “Danmarks Muslimer”. Vi er kommet for at ødelægge det billede I tegner af os.”

Så i første omgang tager jeg det nok ikke så tungt. Hvis de kommer i Folketinget vil jeg dog blive bekymret. Ifølge lektor i statskundskab Kasper Møller Hansen (København Universitet) så får de dog svært ved at komme ind, da muslimer i Danmark er meget forskellige, og desuden kan de stemme på profilerede muslimske kandidater i de etablerede partier.

Jeg vil tilføje, at “Danmarks Muslimer” klart fremstår venstreorienterede (bruger begreber som “klassesamfundet”), så borgerlige stemmer bliver svære at kapre. Det bliver interessant at høre reaktioner fra de muslimer der ser Sharia som personlige retningslinjer, og som derfor formentlig taler imod et decideret muslimsk parti. De er dog nok trætte af altid at skulle tage afstand fra alt muligt.