Mathias Kirkegaards Blog

Den 9. december 2012 havde Kristeligt Dagblad problemer med billedserveren. Det kom der nogle skægge resultater ud af. Herunder udtaler den unge kvindelige muslim sig om alt fra Jesus, over russisk udenrigspolitik – til håndteringen af snestorme i Østdanmark.

Det bidrager til komikken, at det netop er KRISTELIGT Dagblad:

Men der er trods alt grænser for, hvad hun kan gøre sig klog på. Definitionen på haikudigte er for meget at forlange. Her må EUs præsident træde til:

På trods af at EU beskyldes for alt i disse tider, så gav vælgerne de EU-kritiske partier et gevaldigt nederlag. De ved, at der er brug for disse strukturer, der binder europæerne sammen over grænserne. Det ville have glædet den gamle naturretsteoretiker Hugo Grotius.

Læs hele blogindlægget på Personalisme.dk.

Jeg har skrevet et blogindlæg om at lære programmering allerede i folkeskolen. Er programmering “det nye spejder” eller “det nye matematik”?

Læs indlægget på Personalisme.dk.

Uddrag:

“At skabe software er ikke noget man sidder og gør for sig selv. Et projekt som dette kan ligesom spejderarbejdet give mennesker værktøjer til at skabe og samarbejde. Det er noget, man får mest ud af, hvis man gør det i fællesskab.”

“Men prøv at forestille dig, at du har lært teknikkerne bag at bygge sikkert, du har selv bundet en krydsbesnøring, en af dine kammerater har tjekket om den er ok, og så har i rejst raftetårnet op. Derefter kravler du op og kigger ud over landskabet. Dér føler du stolthed og samhørrighed. Og du kan kigge ud over verden. Det kan man også, når man fifler med kode.”

Det hænder, at man bliver inspireret af sig selv. I dette tilfælde er jeg blevet inspireret af min blog fra sidste uge om ambassader syd for Sahara. Dette blogindlæg handler om titler på diplomater, rådgivere og deslige.

Igen vil jeg tage udgangspunkt i listen over ansatte på ambassaderne i Ghana, Tanzania og Indien. Medarbejderne på de to førstnævnte burde måske have nye titler med inspiration fra sidstnævnte.

“Forestil dig, at du er en virksomhed…”

…der gerne vil ekspandere på nye vækstmarkeder. Du sælger vandpumper eller velfærdsteknologi. Du overvejer eksempelvis det stabile og på mange måder interessante marked i Ghana, som så kan blive brohoved til en ekspansion i hele Vestafrika – herunder Nigeria med 150 millioner potentielle forbrugere. Hvem ville du henvende dig til? Kigger man på listen over ansatte, så er der en sektion med “Team Business”, hvor der er seks ansatte. Det er oplagt, at det er dem man henvender sig til – modsat de Danida-klingende “Team Policy” og “Team Social Progress”.

Men hvis man i stedet henvender sig til Indien, så er der en medarbejder der er “Sector Expert, Building & Construction/Infrastructure & Water”. Der er ikke noget at rafle om. Hér er manden der kan hjælpe dig igang med at sælge pumper. Han tigger nærmest om at få en opringning. Hvis du omvendt sælger velfærdsteknologi, så har de en “Sector Expert, Healthcare” man kan henvende sig til.

Danida-folkene i “Team Social Progress” – er de også sektor-eksperter?

Arnbejder man med udviklingsprojekter, så får man et indblik i forskellige sektorer. Det kan man da sagtens reklamere med! Arbejder man med empowerment af fattige på landet, så lærer man en masse om økonomiske vilkår, vidensniveau om forarbejdning af landbrugsprodukter, handel med råvarer og prisudviklingen indenfor området. Man er sektor-ekspert uden at være handelsuddannet. Man kan vel derved give værdifuld sparring og hjælpe virksomheder videre?

Hvorfor kan man ikke læse ud for de enkelte medarbejdere, at de har viden indenfor en given sektor? Om det så er sundhed, landbrug, rent-vand-projekter eller andet? En opbygning i “Teams” på ambassaden i Ghana i stedet for egentlige sektor-ansvar er vel for at styrke samarbejdet internt på ambassaden. Men en hjemmeside er altså beregnet til ekstern kommunikation – først og fremmest.

Og så mangler vi Tanzania

Tanzania er faktisk et skridt i den rigtige retning. Men de har titler som “Counsellor (Development), Health” og “Counsellor (Development), Transport, HIV & Aids”. Hvorfor står der development i parentes? Det er som de siger: “Jeg er ekspert i sundhed i Tanzania, men du må kun ringe hvis du har et udviklingsprojekt. Ikke hvis du gerne vil sælge velfærdsteknologi”.

De har også ansatte med tiler som “Programme Officer, Environment” og “Programme Officer, Health and HIV/AIDS” som åbenbart er adskilt fra “Programme Officer, Business”.

Hvad JEG ville gøre:

• Give medarbejdere titler af “sektoreksperter” i forhold til det de arbejder med. Og lad så “udvikling” og “business” være to sider af samme mønt.
• Give de medarbejder der indtil nu har haft titler vedrørende “business” mere præcise tiltler. Eksempelvis: Ekspert i handelsret.
• “Sælge” muligheden for at handle med det givne land bedre. Skrive med store typer på hjemmesiden: “Vi vil gerne hjælpe dig ind på markedet!”

Hvad tænker du? Skyder jeg helt forbi?

Når man som samfundsforsker forsøger at forholde sig til mediers sprogbrug, orientering, samfundsdebat og lignende – så bruger man gerne databasen Infomedia. Med den database kan man lave på søgninger efter nøgleord over tid, personers optræden i medierne med videre. Jeg har selv brugt databasen til opgaver på universitetet.

Historisk dokument bliver gemt væk

I forbindelse med oprulningen af skattegate har journalist ved EB Jan Kjærgaar fortrudt en artikel om oprettelsen af en kuriøs konto os skatteministeriet. På denne konto kunne man indsætte penge, hvis man mente, at man betalte for lidt i skat. Formålet var at udstille, at Villy og Helle ikke ville indbetale til denne konto, selvom de havde sagt, at de mente de betalte for lidt i skat. Setup’et var angiveligt orkestreret af daværende skatteminister Troels Lund Poulsens (V) spindoktor, Peter Arnfeldt.

Her er fra Ritzau-artiklen gengivet på dr.dk:

Journalist Jan Kjærgaard har bedt Poul Madsen om at fjerne den pågældende artikel fra databasen Infomedia.

Poul Madsen har helt ekstraordinært valgt at følge hans ønske, så artiklen ikke længere er i databasen, fordi det har været et stort ønske for Jan Kjærgaard. Det er ikke normal procedure på avisen.

- Men den ligger stadig i Ekstra Bladets avisarkiv, som vi aldrig kunne drømme om at pille ved, for det er et historisk dokument, lød det lørdag fra Poul Madsen.

Infomedia er netop for historiske dokumenter

Poul Madsen sletter altså artiklen fra Infomedia, men derved bliver dette “historiske dokument” gemt væk. Det bliver gemt væk ligesom DKP’s arkiv på Arbejdermuseet. En sag som Ekstra Bladet selv har skrevet kritisk om. Er det et forsøg på at gøre noget gjort om? Som om historien kan omskrives? Han siger så, at han vil beholde den i Ekstra Bladets avisarkiv, men derved optræder det jo ikke i det fremragende værktøj, som Infomedia er.

Forskning der ikke er om “pølseproduktionen”

Hvis en forsker vil lave forskning om “framing” af skattebetaling i medierne, så vil dette dokument ikke optræde i kildemateriale fundet på Infomedia. Forskeren er måske ikke interesseret i hvilke metoder artiklen er blevet til under, men er kun interesseret i hvilken sprogbrug journalister brugte om skattebetaling i tidsperioden. Ekstra Bladets dårlige samvittighed over “pølseproduktionen” bør altså ikke omgøre historien. EB bør ikke spænde ben for forskningen.

Det var i øvrigt Otto von Bismarck som sagde, at man sover bedre om natten, hvis man ikke ved, hvordan pølser og politik bliver til. Eller sagde han virkelig det? Man har ikke kunnet finde det i nogen arkiver.

Som Otto von Bismarck angiveligt (ikke) sagde:

„Je weniger die Leute wissen,
wie Würste und Gesetze gemacht werden,
desto besser schlafen sie!“

Opfordring: Opgiv at omskrive historien!

Historien blev skrevet. Den har sat sit præg på verden. Gjort er gjort. Hvis det gode/dårlige ry er så vigtigt for Poul Madsen og Jan Kjærgaard, så kan de tilføje deres undskyldning til de meta-data der følger med til Infomedia-artikler. Men når det hele har lagt sig igen, så læg venligst artiklerne op på Infomedia igen. Vi er altså mange ude på universiteterne, der meget gerne vil have et præcist og velfungerende avisarkiv. Så er det nemmere at finde ud af, hvad der er op og ned. Om Bismarck vitterligt er blevet fejlciteret.

EDIT:

Infomedia har genskabt de fire artikler i databasen, så Ekstra Bladets dobbbeltmoral i forhold til arkivers tilgængelighed fik ikke større betydning. Jeg har endnu et godt råd til Ekstra Bladet: Kan en historie ikke tåle at komme i et offentligt tilgængeligt arkiv, så bør den måske slet ikke trykkes.

De to venstre-politikere Lykke Friis og Søren Pind har ikke længere ministerposter. Det har åbenbart givet dem overskud nok til at se, at Danmark ikke prioriterer sin tilstedeværelse med ambassader godt nok. De har skrevet en fælles kronik til Berlingske Tidende, hvor de under overskriften “Venstre vil modernisere diplomatiet” argumenterer for, at der skal lukkes nogle af de europæiske ambassader. Ressourcerne skal så flyttes til de nye vækstøkonomier. Det er glædeligt, at de nu begynder at tænke nye tanker. Og så er de oven i købet ganske fornuftige. Det er noget jeg har efterlyst i mange år, så jeg ville selvfølgelig hellere have ønsket, at klarsynet ramte dem, da de selv var ministre.

Afrika syd for Sahara – og i særdeleshed Nigeria

Som nogle af mine læsere nok ved, var jeg tilbage i 2006 i Nigeria i tre måneder. Lige siden har jeg undret mig over noget: Hvorfor har Danmark ikke en ambassade i Nigeria? Det er Afrikas folkerigeste nation, det har en kæmpe olieindustri – og den vibrerende storby Lagos til at drive væksten. Nigeria er en meget aktiv diplomatisk spiller, og har blandt andet stillet tropper til rådighed for fredsstyrker under AU (Den Afrikanske Union). Det virker altså som et sted man skal være!

Men de to venstre-politikere orienterer sig mod BRIK-landene. Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Men allerede dér, er vi et skridt bagefter. Det er vækstmarkederne i niveauet under, at det sker i dag. Eksempelvis udflytter kineserne produktion til lande som Kenya! Og der er en voksende it- og teleindustri i byer som Lagos, hvor de ikke blot servicerer Nigerias 150 millioner potentielle forbrugere, men også bliver regionale spillere.

Danmark har et konsulat i Lagos (hovedstaden er Abuja), men det er formentlig kun fordi, at Mærsk er så venlig at lægge hus til. Konsulatet er i øvrtigt midlertidigt lukket ned. Har man brug for bistand i landet (og man ikke kan klare sig med den svenske ambassade), så skal man henvende sig til ambassaden i Accra. Accra er hovedstaden i Ghana. Vil man til Ghana, så skal man køre vestpå gennem først Benin og derefter Togo.

Mentalitetsproblem i Danmark

Danmark har en ambassade i Ghana, fordi Ghana er et programsamarbejdsland for Danida. Ghana er også et stort vækstland. Der er stabile politiske forhold, der blev fundet olie i 2006, så landet er ved at starte produktion op, og det er på alle måder et land der er i gang med en spændende udvikling. Men kigger man på ambassadens personale, så afsløres det, hvordan Danmark betragter landet: Som et barn.

Ambassaden har seks personer i det de kalder “Team Policy”. Det er altså folk der er ansat til at påvirke landets lovgivning. Der er yderligere seks personer i “Team Social Progress” mens “Team Business” må klare sig med fem ansatte. Der er altså tolv ansatte der beskæftiger sig med Danida-relaterede opgaver mens der kun er fem der beskæftiger sig med Ghana som handelspartner. Og så skal vi huske, at ambassaden ikke blot dækker Ghana, men også flere andre lande i regionen – herunder mastodonten Nigeria.

Hvad med handel med Tanzania?

Men med fem ansatte i “Team Business” er ambassaden i Ghana faktisk ret godt besat. Det er værre i eksempelvis Tanzania. Ud af de tretten “program officers, counsellors mv.” i Tanzania var der kun tre jeg ud fra titlen kunne identificere som arbejdende med “business”. Og ligesom med ambassaden i Ghana, så dækker ambassaden i Tanzania ligeledes en stribe nabolande.

Prøv at sammenligne med staben i den danske ambassade i Indien. Det er også et land, med utroligt megen fattigdom og armod. Men der prioriteres ligesom anderledes.

Mentalitetsproblemet – forankret i stat og i virksomheder

Mærsk er så global en spiller, at de er totalt ligeglade med hvor den danske stat har ambassader. Men tilstedeværelsen af Mærsk-kontorer over hele verden burde Danmark kunne bruge som brohoved til at få flere danske virksomheder frem i skoene: “Hey! Vågn op! Mærsk er der allerede! Er det ikke jeres produkter der skal være i de Mærsk-containere der bliver sejlet derned?” Danmark er ikke ligefrem gode til at “sælge” disse lande som markeder, hvor man kan tjene penge. Derfor er danske virksomheder tilbageholdende med at kigge den vej. Og i gamle dage betød det, at der ikke blev investeret i de lande. For det er nemlig et generelt vestligt problem. I dag bliver der investeret og handlet. Men det er Kina der løber med profitten.

Kina… både og…

De behandler landene som markeder, hvilket er genialt. Nogle gange er det dog problematisk, da de også holder hånden over de værste politikere dernede. De skelner ikke mellem de forskellige styrer. Men mange af de mere stabile lande har netop brug for, at vi ser gennem fingrene hvad angår deres skavanker, og så ellers betragter dem som ligeværdige handelspartnere.

I fredags blev Sydbank erklæret konkurs ved en fejl. En medarbejder ved Skifteretten i Kolding lavede en slåfejl under en virksomheds konkursbehandling, og i stedet blev det Sydbanks CVR-nummer der blev erklæret konkurs. En fejl som blev undskyldt som en ”menneskelig fejl” – hvor man altså bebrejder medarbejderen ved Skifteretten. Jeg gravede lidt i sagen, og fandt ud af, at der nok nærmere var tale om en systemfejl.

I dag blev Sydbank så erklæret konkurs. En skriftlig anmeldelse af den anden virksomheds konkurs var nået frem med brevpost fra Skifteretten til Erhvervsstyrelsen, og præcist samme slåfejl medførte endnu en konkursbegæring.

Bizzen sender aben videre

It-bloggeren Dorte Toft fulgte i fredags op på sin blog ”Bizzen”. Hun drejede historien tilbage mod at være en menneskelig fejl: ”Den, der har lavet kravspecifikationen til systemet, og den, der har godkendt den, burde spærres inde i virkeligheden, indtil de havde fattet at ja, slafejl opstår, og at der altid bør bringes også et firmanavn.”

Ledelsen i Erhvervsstyrelsen havde sendt aben videre til den stakkels medarbejder ved Skifteretten i Kolding, men i virkeligheden skal man bebrejde ledelsen som har det endelige ansvar for computersystemet.

Fast procedure

Erhvervsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse: ”Der er en fast procedure i Erhvervsstyrelsen, som skal sikre, at navn på virksomheden og CVR-nr. altid tjekkes, så man er sikker på, at der er tale om den rigtige virksomhed. Det er ikke sket i dette tilfælde. Det er en meget beklagelig fejl. Da fejlen blev opdaget hurtigt, er der kun udsendt en meddelelse til en mindre gruppe af abonnenter. Erhvervsstyrelsen beklager de gener, som fejlen har haft for Sydbank. Fejlen er naturligvis rettet.”

De påstår altså, at de har en fast procedure, som så ikke er blevet fulgt. Da jeg ringede til Erhvervsstyrelsen i fredags, da kunne de fortælle, at medarbejderen der indtaster et givent CVR-nummer i systemet ikke får en respons fra systemet i form af navnet på den virksomhed CVR-nummeret tilhører. Fejlen kan i al almindelighed beskrives som “medarbejder indtaster forkert CVR-nummer i systemet”, og denne fejl bliver der altså ikke kontrolleret for.

De oplyser i dag, at de har en procedure for at kontrollere, at medarbejderen har et stykke papir i hånden med  de rigtige oplysninger. Men medarbejderen har ikke en chance for at opdage en slåfejl herefter. Er det ikke netop dér, i det sidste led, at det er relevant at have en kontrol?

Forkert procedure er ingen garanti

Hvis man har en forkert procedure i det hele taget, så hjælper det ikke det store. Jeg har forsøgt at illustrere det med en figur. Jeg er bare en nysgerrig blogger og statskundskabsstuderende, så der er givetvis systemudviklere og sociologer, der er bedre inde i sådan noget end mig. Men se alligevel:

Vi har allerede afklaret, at der ingen kontrol er efter den endelige indtastning af CVR-nummeret (punkt D) og offentliggørelsen. Der mangler altså en kontrol efter punkt D på figuren (illustreret med orange skrift). Det kan så godt være, at medarbejderen der mandag erklærede Sydbank konkurs burde have tjekket om navn og nummer stemte overens. Altså før vedkommende indtastede nummeret i systemet – mellem punkt C og D på figuren. Der er noget der tyder på, at fejlen netop er opstået mellem B og C et sted. Det er dog efter punkt D, at det er kritisk, hvis der mangler en kontrol! Uanset HVORFOR der bliver indtastet et forkert CVR-nummer, så burde det fanges dér.

Uanset HVOR i systemet fejlen opstår – mellem starten af sagsbehandling til offentliggørelsen af konkursen – så burde der være en kontrol lige før skaden sker: At en virksomhed erklæres konkurs ved en fejl. Så der ER altså nogen der skylder kvajebajere. Kædereaktionen er startet ved Skifteretten i Kolding, men hvem har ansvaret for, at fejlen fortsætter hele vejen?

Meld fejlene!

Når man bliver ved med at bebrejde sine ansatte, som det skete hos Erhvervsstyrelsen både i fredags og her mandag, så bliver man blind overfor systemfejlen. Og i øvrigt skræmmer man sine ansatte til ikke at melde fejl, hvorved det bliver svært at finde systemfejl. Det var min centrale pointe på den forrige blog.

Husk det nemme slogan: Et system producerer det, som det er designet til. Hvis systemet producerer fejl, så er det designet til at producere fejl.

Avisen Politiken skrev på Facebook en kommentar til en nyhed: “Der er nok en, der er på vej i kantinen efter kvajebajer”. Det var en nyhed om, at en medarbejder hos Skifteretten i Kolding ved en fejl havde erklæret Sydbank konkurs. Vedkommende skulle indtaste et konkursramt firmas CVR-nummer i databasen, og havde så indtastet Sydbanks i stedet ved en fejl. Erhvervsstyrelsen sendte nyheden om Sydbanks konkurs ud til alle dem der abonnerer på oplysninger fra styrelsens database.

Hævder det var “menneskelig fejl”

Men var det rent faktisk “en menneskelig fejl”? Var der vitterligt blot tale om, at en medarbejdere ikke kunne finde rundt på tastaturet, som Politiken.dk skriver drillende? Styrelsens direktør, Betina Hagerup, skriver i en pressemeddelelse:
“Jeg beklager fejlen og de gener, det har medført for Sydbank. Vores system er baseret på, at sagsbehandlere over hele landet indtaster oplysninger om virksomhederne. Denne sag er opstået på grund af en menneskelig fejl. Vi har nu rettet fejlen.”

En mulig systemfejl?

Det er altså en “menneskelig fejl”. Men det er meget muligt, at der ikke er tale om en menneskelig fejl, men derimod om en systemfejl. Hvordan kan det ellers være, at en sølle tastefejl kan ende som en annoncering om konkurs? “Der var tale om en menneskelig fejl”, pointerede Erhvervsstyrelsens pressemedarbejder flere gange, da jeg ringede for at høre, om der ikke nærmere var tale om en systemfejl. Medarbejderen kunne oplyse, at medarbejderen der indtastede Sydbanks konkurs ikke i processen møder sydbanks navn. Kun CVR-nummeret.

Så der er altså ikke en boks der popper op, hvor man bliver spurgt: “Er du sikker på, at du vil erklære Sydbank med adressen X og med omsætningen Y og med CVR-nummeret Z konkurs?” Der er ikke, som vi kender det fra internet-formularer, en funktion hvor man bliver bedt om at indtaste CVR-nummert to gange. Man skal ikke søge sig frem til en sagsmappe, så man er sikker på at man tilføjer oplysningen “konkurs” til den rigtige virksomhed. Man indtaster blot et CVR-nummer.

Der skal derfor blot én lille tastefejl til, før en stor børsnoteret virksomhed bliver erklæret konkurs – med hvad der ellers kan følge af kursudsving og tab.

Hvis systemet leverer fejl, så er det designet til at levere fejl!

Der er rigtig mange fejl, der bliver afskrevet som personlige fejl. Og så bliver der drillet. Man skal købe kvajebajer. Der bliver skrevet “kærlige” artikler i Politiken. Og vi morer os alle sammen. Men et system leverer det, som det er designet til. Hvis systemet leverer fejl, så er det designet til at levere fejl!

Selvom Sydbank er fjernet fra listen over konkursramte, så eksisterer fejlen stadig. Erhvervsstyrelsen har IKKE rettet fejlen, selvom de påstår det modsatte.

Hvis man bliver ved med at afskrive det som “menneskelige fejl”, så sker der tre ting:

1) Ingen får lyst til at melde fejl, da man derved bliver latterliggjort.

2) Man finder ikke ud af, hvor omfattende problemet er.

3) Systemfejl bliver ikke rettet, så de opstår nok igen.

Så hvad kan vi lære:

1) Man skal stoppe med at latterliggøre de personer der er impliceret i systemfejlene. Ellers gider de ikke indrapportere fejl.

2) Man skal indsamle oplysninger om fejl, så man kan finde ud af, om systemet har mangler. Det har systemet formentlig.

EDIT:

“Jeg har fået fortalt, at Danske Bank for år tilbage ved en fejl blev erklæret konkurs,” oplyser vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Henning Steensig til epn.dk.

Så er et vel afklaret: Det var IKKE en menneskelig fejl. Når fejlen gentager sig, så er det en systemfejl.

EDIT2:

It-bloggeren der afslørede Stein Bagger, Dorte Toft, har taget min historie op. Da hun har langt flere læsere end mig, håber jeg, at nogen bliver gjort opmærksomme på problemerne.

Jeg er ved at brænde alle broer i forhold til at få job indenfor partiernes politisk kommunikation. Jeg er nemlig ved at lave en database over politiske tåbeligheder. Alt det som kommunikationsrådgivere bliver ansat for at få folk til at glemme.

Raketkirurgi.dk fungerer lidt som en blog – med løbende publicering af tåbeligheder. Så kan man lave en søgning på siden efter “procent”, og frem kommer både Aase Madsens legendariske brøler fra 1999 og Torsten Schack Pedersens fra juni 2012. Mere oplagt er det dog at søge på politikeres navne eller på partier. Det er selvfølgelig en helt nystartet side, og den vil løbende blive udbygget. Gerne med hjælp fra jer!

Det er ikke en database over tåbelig politik. For nogen giver det tilsyneladende politisk mening at afskaffe politiet og indsætte “nye folkemagtsorganer” (læs: Politi). For at komme med i mit arkiv skal det være tåbeligt uanset betragterens politisk synspunkter. Continue Reading →

Hvis der virkelig eksisterer en almægtig og kærlig Gud, hvordan kan der så være så meget ondskab og lidelse i verden? Videnskaben har for længst bevist, at der ikke er nogen Gud!

Hvis man forsøger at argumentere mod sådanne udsagn, så risikerer man at få at vide, at man sidder fast i middelalderen – og  i øvrigt er modstander af moderne videnskab. Men der er faktisk kristne, der forsøger på filosofiske og videnskabelige præmisser at afvæbne den ateistiske argumentation.

I denne podcast, som jeg har lavet til Aarhus Valgmenigheds nyhedsbrev, dykker jeg ned i emnet om tro, logik og videnskab og spørger den amerikanske professor Dr. William Lane Craig og helt almindelige universitetsstuderende om deres oplevelse med “apologetik” – også kaldet “rationelt trosforsvar”.

http://www.mathiaskirkegaard.dk/upload/201200515-aavm-podcast-tro-og-videnskab.mp3
(højre-klik og tryk “gem som” – eller hvad din browser nu kalder det)