MathiasKirkegaard.dk

Den unge Mette Frederiksen som huserer hos Socialdemokraterne har bragt sig selv i problemer. I 2005 gav hun en bredside til forældre der fravalgte folkeskolen, så det kun var børn der ikke var “overskudsbørn” der var tilbage i folkeskolen. Som flere medier har skrevet, så har hun i dag valgt at sætte sit eget barn i en privatskole. Læs mere her.

Jeg tillader mig at smide en lille nuancering ind her:

Private friskoler er (ofte) idé-baserede, non-profit og alt det der, og er dermed en del af civilsamfundet. Civilsamfundet smører lim i form af engagement og initiativ ud over samfundet, og giver os en følelse af at høre til. De har meget aktive og socialt anlagte forældre, som lægger en masse kræfter i lokalsamfundene. Ofte fungerer friskolerne som medborgerhuse i små byer.  Det burde ikke skoses – men derimod roses.

Private hospitaler er, i bund og grund, grundlagt på grund af business. Jeg har i hvert tilfælde ikke hørt om nogen danske hospitaler der er stiftet af ren næstekærlighed. Dem finder man derimod i mange andre lande, hvor dem der har penge betaler overpris, for at hospitalet også kan give nødtørftig behandling til fattige. De laver social omfordeling når staten ikke magter det – eller vil det.

Denne skelnen optræder eksempelvis ikke i Henrik Sass Larsens udtalelse til DR fra ovennævnte link: “Vi har intet imod privatskoler, private børnehaver, privathospitaler. Fagforeningerne er også private. Det, vi ønsker, er fair og lige betingelser, siger Henrik Sass Larsen.”

Fagforeninger er ligeledes at betragte som en del af civilsamfundet (som politisk bevægelse), og er på den måde ligeledes væsensforskelligt fra danske privathospitaler. Problemet er at socialdemokrater, groft sagt, af ideologiske årsager har to forskellige kategorier: Offentligt (styret af staten) og privat (ikke styret af staten). De har derfor lidt svært ved at forholde sig til idébaserede organisationer – altså dem der gør, det de gør, i privat regi, men ikke gør det for pengenes skyld.

Jeg skal ikke udelukke, at der er et par fagforeningsbosser der ligeledes har problemer med den skelnen, men den diskussion tager jeg en anden dag.

Der er rigtig god tid til valget bliver skudt i gang i Danmark. Mens britterner afholder valg i disse uger, så er valgrygterne anderledes døde i Danmark. Den ene dårlige sag bliver afløst af den anden for regeringen. Den store regeringsrokade gav kun en lille smule medvind, og vi har bagefter kunnet konstatere at de nye ministre opfører sig som nye ministre nogle gange gør; som om de aldrig har prøvet det før. Problemet er, at også en rutineret og erfaren minister som Lene Espersen kan være regeringens klodsmajor.  Nu mangler vi bare, at befolkningen kommer i tanke om hvor elendig en justitsminister hun var, og så er de konservative helt tabt. Det var virkelig et dårligt valg at give Connie Hedegaard kommisærposten, og så lade Lene Espersens sorte fløj svinge taktstokken i partiet. Hvis jeg skulle stemme på et borgerligt parti, så skulle det være et konservativt, men sådan som Lene Espersen driver det mod afgrunden, så vil jeg hellere sætte mit kryds ved et af de andre (i dette regnestykke er DF ikke et borgerligt parti).

Der er mange flere dårlige meningsmålinger i udsigt, for regeringen, så Lars Løkke vil hellere se tiden an end udskrive valg. Med lidt held, og ikke nødvendigvis hårdt arbejde, så stiger de internationale konjunkturer igen, og arbejdsløsheden kan begynde at falde. Han kan KUN vinde et valg hvis økonomien er i bedring. Jeg forudser et valg i efteråret. Ikke tidligere – meget muligt senere.

Jeg har lige set en genudsendelse af Debatten på DR2. Jeg er derfor lidt knotten på dem der tror teologi har noget som helst at gøre med rationalitet og verdslige rettigheder. Selvfølgelig indgår disse, men når alt kommer til alt, så er disse ikke bestemmende. Religiøs betjening er ikke noget man har “ret” til på samme måde som man har “ret” til at staten skaffer en advokat i retssystemet. Det kunne være fedt hvis den skatteretlige del af indgåelsen af ægteskaber kun var et spørgsmål man fik afklaret på rådhuset. Så kan al den der “mig vide bedst” rettighedstænkning være det offentliges problem/anliggende.

Hele det problem klares forbilledligt (og flot polemisk) af filosoffen Lars Östman, som jeg kun kender fra hans kronik i Berlingeren:

“Problemet ligger i, at kirken i Danmark realpolitisk set er en statskirke, der på den ene side skal leve op til verdslig lov qua den offentlige institution den er, og som på den anden side aldrig kan det, fordi der er tale om religion og tro, som aldrig har kunnet reduceres til blot verdslige spørgsmål om frihed, lighed og broderskab, retfærdighed og ligestilling.”

http://www.berlingske.dk/kronikker/debat-om-homovielser-er-koert-af-sporet

Og så er vi tilbage ved grundproblemet: Integrationen mellem kirke og stat. I staten har man rettigheder, hvilket også er fint nok, og hvilke rettigheder man har defineres i et demokrati af flertallet
Men en kirke skal (ideelt) kun refere til én chef: Nemlig Gud. Det er ikke flertallet der bestemmer, hverken flertallet blandt præster eller flertallet blandt medlemmerne af kirken. Men hvordan finder man så ud hvad chefen (Gud) bestemmer. Man tolker i Bibelen og spørger derudover Helligånden. På DR2 så jeg en uskøn kævleri med folk der diskuterede hvor meget/lidt man skal udvande Bibelen, men ingen snak overhovedet om Helligånden. Sørgeligt (begge fløje). Og så var der lige politikeren Lone Dybkjær der var enig i at det var uhensigtsmæssigt at hun blandede sig, men holdt fast i at det var hendes gode ret, qua Grundloven. Også sørgeligt. Karsten Nissen betonede at nu skulle kirken sætter sig og diskutere internt hvad man gør, fordi man har en 2000 årig erfaring med at finde fælles løsninger. Gid han havde tilføjet “og bede til Gud så han kan vejlede os”.

EDIT:

Jeg er ikke enig i alt Lars Östman skriver:

“For det første er der faktisk mennesker, der ønsker at være med i en forening, som helt bevidst gennem to årtusinder har bekæmpet dem, myrdet, ydmyget og uddrevet dem fra deres forening, dvs. den kristne kirke. Det er et enestående problem, fordi juraen ikke er gearet til at forholde sig til et forhold, hvor den ene part ønsker at være med i en forening, som ikke vil acceptere vedkommende. Juraen er simpelthen for logisk: hvem vil dog være med i en forening, som ikke ønsker medlemsskabet? Jeg tror næppe, at en jøde ønsker medlemskab hos Jonni. Det paradoksale er, at foreningsfriheden således kommer til at kollidere med de selvsamme grundlæggende demokratiske, liberale rettigheder, som den skulle sikre, når spørgsmålet kommer til kirken som offentlig myndighed.”

Lars Östman har nemlig ikke forstået at homoseksuelle nemlig er meget velkomne i kirken. Selv dem (os) der holder sig til, at homoseksualitet er en synd byder dem velkomne. På samme måde som vi byder alle andre syndere (inklusive mig selv) velkommen.

…og dermed skal vi endnu engang høre de samme julesange i forretningerne som vi plejer. Men det behøver vi jo ikke derhjemme!

9 ud af 10 stjerner

Jeg købte i går en lille jule-EP som download. “Uncomplicated Christmassongs” er indspillet af “Hymns From Nineveh” og indeholder fem fantastiske julesange der handler om julen. Der er nemlig mange andre julesange der handler om alt det rundt omkring julen, og aldrig når til kernen – en fødsel i en lille stald i Bethlehem for 2000 år siden.

Gaffa gav den 5 stjerner, så jeg var nødt til at se om der var noget om sagen. Det var der! De fem julesange er pakket ind i sprød fingerspil på guitar, plimren på banjo, en smule bjælder og inderlige sangstemmer. Det er smukke sange, der er storladent arrangeret på den spinkle måde. Jeg er i udgangspunktet skeptisk overfor julesange, da jeg engang har arbejdet i detailhandelen, men den her må jeg indrømme, at jeg har haft på repeat et par timer i dag.

Da jeg for første gang skulle anmelde noget her på bloggen, endte jeg med at bruge en skala fra 1 til 10. Denne lille juleplade får 9 stjerner. Jeg havde givet 10, hvis det var muligt at købe den på et fysisk medie til mine forældre.

Læs Gaffas anmeldelse hvis du er i tvivl, men ellers gå direkte til Klicktrack.com, hvor du kan downloade de ukomplicerede julesange for hele 31 kroner og 60 øre (?). Man kan også finde den på iTunes, men jeg støtter ikke Apple’s forsøg på at opnå monopol på betalte downloads.

Gå eventuelt til DR’s elektriske barometer, hvor du kan stemme en af sangene højere op end den andenplads den er på nu.