Avisen Politiken skrev på Facebook en kommentar til en nyhed: “Der er nok en, der er på vej i kantinen efter kvajebajer”. Det var en nyhed om, at en medarbejder hos Skifteretten i Kolding ved en fejl havde erklæret Sydbank konkurs. Vedkommende skulle indtaste et konkursramt firmas CVR-nummer i databasen, og havde så indtastet Sydbanks i stedet ved en fejl. Erhvervsstyrelsen sendte nyheden om Sydbanks konkurs ud til alle dem der abonnerer på oplysninger fra styrelsens database.
Hævder det var “menneskelig fejl”
Men var det rent faktisk “en menneskelig fejl”? Var der vitterligt blot tale om, at en medarbejdere ikke kunne finde rundt på tastaturet, som Politiken.dk skriver drillende? Styrelsens direktør, Betina Hagerup, skriver i en pressemeddelelse:
“Jeg beklager fejlen og de gener, det har medført for Sydbank. Vores system er baseret på, at sagsbehandlere over hele landet indtaster oplysninger om virksomhederne. Denne sag er opstået på grund af en menneskelig fejl. Vi har nu rettet fejlen.”
En mulig systemfejl?
Det er altså en “menneskelig fejl”. Men det er meget muligt, at der ikke er tale om en menneskelig fejl, men derimod om en systemfejl. Hvordan kan det ellers være, at en sølle tastefejl kan ende som en annoncering om konkurs? “Der var tale om en menneskelig fejl”, pointerede Erhvervsstyrelsens pressemedarbejder flere gange, da jeg ringede for at høre, om der ikke nærmere var tale om en systemfejl. Medarbejderen kunne oplyse, at medarbejderen der indtastede Sydbanks konkurs ikke i processen møder sydbanks navn. Kun CVR-nummeret.
Så der er altså ikke en boks der popper op, hvor man bliver spurgt: “Er du sikker på, at du vil erklære Sydbank med adressen X og med omsætningen Y og med CVR-nummeret Z konkurs?” Der er ikke, som vi kender det fra internet-formularer, en funktion hvor man bliver bedt om at indtaste CVR-nummert to gange. Man skal ikke søge sig frem til en sagsmappe, så man er sikker på at man tilføjer oplysningen “konkurs” til den rigtige virksomhed. Man indtaster blot et CVR-nummer.
Der skal derfor blot én lille tastefejl til, før en stor børsnoteret virksomhed bliver erklæret konkurs – med hvad der ellers kan følge af kursudsving og tab.
Hvis systemet leverer fejl, så er det designet til at levere fejl!
Der er rigtig mange fejl, der bliver afskrevet som personlige fejl. Og så bliver der drillet. Man skal købe kvajebajer. Der bliver skrevet “kærlige” artikler i Politiken. Og vi morer os alle sammen. Men et system leverer det, som det er designet til. Hvis systemet leverer fejl, så er det designet til at levere fejl!
Selvom Sydbank er fjernet fra listen over konkursramte, så eksisterer fejlen stadig. Erhvervsstyrelsen har IKKE rettet fejlen, selvom de påstår det modsatte.
Hvis man bliver ved med at afskrive det som “menneskelige fejl”, så sker der tre ting:
1) Ingen får lyst til at melde fejl, da man derved bliver latterliggjort.
2) Man finder ikke ud af, hvor omfattende problemet er.
3) Systemfejl bliver ikke rettet, så de opstår nok igen.
Så hvad kan vi lære:
1) Man skal stoppe med at latterliggøre de personer der er impliceret i systemfejlene. Ellers gider de ikke indrapportere fejl.
2) Man skal indsamle oplysninger om fejl, så man kan finde ud af, om systemet har mangler. Det har systemet formentlig.
EDIT:
“Jeg har fået fortalt, at Danske Bank for år tilbage ved en fejl blev erklæret konkurs,” oplyser vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Henning Steensig til epn.dk.
Så er et vel afklaret: Det var IKKE en menneskelig fejl. Når fejlen gentager sig, så er det en systemfejl.
EDIT2:
It-bloggeren der afslørede Stein Bagger, Dorte Toft, har taget min historie op. Da hun har langt flere læsere end mig, håber jeg, at nogen bliver gjort opmærksomme på problemerne.